Mod strømmen
Denne kronik i Politiken 7/10-15 har været den sværeste tekst, jeg nogensinde har skrevet:
Link til kronik: Verdens største bjørnetjeneste
Emnet migration er så komplekst og følelsesladet, at man næsten kun kan sige noget forkert, medmindre man kaster sig på maven og flyder med strømmen. Jeg ved, at jeg kommer til at støde nogen fra mig ved at udtrykke mig kritisk i en tid, som kalder på så stærke følelser af empati og ydmyghed. Men en stemme i mig vil ikke tie, for jeg ser også en voldsom verden, hvor det er Danmark, som er den lille, bitte udrydningstruede minoritet. Min børnelærdom om ”rigtigt og forkert” rækker ikke længere..
Jeg var også dengang på barrikaderne imod Irak-krigen og imod nødvendigheden af at træde på andres følelser med tegninger eller ord, hvis intentionen kun er at gøre andre fortræd. Jeg har i en årrække kørt til asylcentre og afleveret for meget store beløb af ting, som jeg ellers kunne have solgt til min egen spinkle økonomi. Jeg støtter tanken om, at kultur og kreativitet er fundamentet for innovative løsninger. Og især har jeg det meste af mit voksne liv arbejdet for en grønnere verden. Så mine holdninger og handlinger ligger for størstedelen til venstre for den politiske midte, men jeg kan simpelthen ikke identificere mig med udlændinge politikken i den blok for tiden. Jeg er for at begrænse hastigheden af indvandringen fra Mellemøsten, Østen og Afrika så vidt muligt, fordi jeg er bekymret for, at rummeligheden nu netop vil føre til mere splittelse på sigt.
I tiden før anden verdenskrig var der mindre end 8000 jøder i Danmark til en befolkning på 4 mio. og kun dobbelt så mange pr. indbygger i datidens Tyskland. Så lidt skulle der til dengang for at udløse spændinger i en krisetid.. Krigens store lære var at blive mere rummelige, hvilket Europa har praktiseret lige siden, så vi i dagens Danmark har samlet 675.000 med anden kulturbaggrund. Måske missede vi en anden pointe: at blive mindre rummelige, inden det går galt? – At lære, at der går tid og kræfter med kulturmødet, så man skal kunne styre hastigheden af den proces? Det handler ikke om økonomi, plads eller etnicitet. Det handler om social økologisk balance.
Min egen familie skjulte jøder, hjalp frihedskæmpere og fik sprængt et illegalt trykkeri af tyskerne under stor personlig risiko. Forsmåede vælgere udråber nu sig selv til tapre “modstandsfolk”, fordi de har assisteret selektionen af de stærkeste elite-flygtninge til permanent ophold i Sverige. Det siger nok mest om vores generation, at de gamle risikerede deres liv mod en diktator og totalitær magt, mens disse nye ”frihedskæmpere” kæmper imod eget demokrati? Historien fortælles altid af vinderne, og de er allerede begyndt over alle medieflader: Multikulturismen har sejret!
Ja, vi er alle engang indvandret til Skandinavien. Men jo hurtigere og jo flere mennesker, der samles på et lille areal, des mere er der brug for struktur, for civilisation. En vigtig del af en civilisation er bygget af tavs viden gennem generationer. Det er den, som er sværest at blande, fordi den er så indforstået i sin logik. Jeg er bekymret for ”det gode eksempel”, dels for fremtidens ligestilling mellem kønnene i Danmark som inspiration for andre kvinder i verden, dels for Danmarks fortsatte evne og vilje til at løbe risiko som idealistisk laboratorium for bæredygtige løsninger.
Som yngre troede jeg romantisk naivt, at verden var en helhed, hvor landegrænser var kunstige barrierer for menneskelige reservater, og at vi alle som dyr og planter frit skulle kunne bevæge os. Senere i livet forstår jeg, at selvom grænserne er fiktive, så har de en funktion, og at også naturen organiserer sig i territorier og reservater, når der bliver mange om pladsen.
For mig er klodens diversitet og mangfoldighed det modsatte af multikultur, hvor alt blandes sammen. Og diversitet er selve definitionen på livets motor, hvor menneskehedens overlevelse afhænger af, at der ikke kun bliver dine børnebørn og et par insekter tilbage i en ørken…
Jeg har en mærkelig fornemmelse af deja-vue, når jeg i dag anklages for at være pessimistisk eller dyster. Det blev jeg også for snart 30 år siden, når jeg hele tiden talte om klimaforandringer og solgte regnskovs certifikater for Verdens Skove (Nepenthes) på Kultorvet, mens forbipasserende rystede på hovedet af os tosser… Jeg tog som nyuddannet civilingeniør initiativ til verdens første store branche initiativ for byggeri, Entreprenørens Miljøguide. Dengang kaldte mange forskere drivhuseffekten for en ”døgnflue” og de, som talte om den for ”miljømafiaen”. Ingen kunne kende forskel på begreberne drivhuseffekt og drivhusgasser langt op i 90’erne, og kun de færreste tænkte, at noget af alt det med CO2 nogensinde ville få betydning for deres eget liv…
I dag føler jeg at jeg står i nøjagtig samme situation og taler om en demografisk klimakatastrofe, som folk endnu ikke kan ”se” konsekvenserne af i deres egne liv og derfor ikke tager alvorligt. For det er lettere at tro på noget, som er positivt!
Jeg bliver særligt bekymret, når danske mødre bliver fashionabelt rummeligt på vegne af deres døtres fremtid. Og jeg bliver bekymret, når danske mænd gerne vil beskytte kvinder fra andre kulturer, ikke kun fordi de er truede, men især fordi de ikke virker som en trussel for den danske mand… Ingen taler om tilbageskridt af udviklingen i ligestilling for næste generation af danske kvinder i et kommende multikulturelt samfund.
For mig selv har det været en lidt skræmmende overraskelse, at den fiktionsbog, som jeg har skrevet på i noget tid, henover foråret tog en drejning og kom til at handle om store flygtningestrømme, som får Europa til at kollapse. Det var længe før presse og politikere begyndte at tale om, at den udvikling havde man ikke lige set komme i det omfang!
Nu vil jeg vil fokusere på at skrive videre på min bog.
Egebjerg
Elsker dine velovervejet og kloge ord… Du har altid noget vigtigt og dybt på hjertet når jeg læser fra dig.
Best winds..
Lars
Tak, søde Lars!
Tusind tak! Du giver udtryk for den uro og bekymring som adskillige skeptikere deler med dig men, som vi alt for ofte, tøver med at give udtryk for. “Er du fremmedfjendsk” eller “racist”, er reaktionen, når man spagt forsøger at nuancerer debatten om de påståede lyksagligheder muslimske indvandrere tilfører europæisk kultur.
Virkelig interessant læsning, og godt skrevet. Tak.
Tak 🙂
Jeg er forundret over din artikel ikke blev censureret-
Men deler din holdninger 110% selv om den er ilde hørt, specielt hos de der er “skolet” på ku eller lign.
“Flygtningehysteriet” med alt fra logi, legetøj mm, opfatter jeg mere som om mennesker har behov for at stå sammen om noget “godt” de kan sole sig i.
Den store overraskelse kommer når flygtninge overgår fra asylansøger til kontanthjælpsmodtagere så kan de få samme behandling som resten af landets “tabere”
Og hvis hjertet er så stort hvem hjælper Jimmy & Johnny efter en opvækst underskuds eller pleje-familier, eller hvor er hjælpen til de danskere der presses ud af samfundet og ender som hjemløs og social udgift for samfundet. Når de er 17år er de stakkels børn, 365 dage senere overgår de til “tabere”- samme effekt vil ramme flygtninge.
Kære Christin,
Det er modigt skrevet, ligesom din kronik i Politiken, som jeg læste i går! Jeg blev virkelig glad for at læse den – og glad for at se, at sådan et indlæg trods alt også kan finde plads i den avis! Generelt synes jeg, det er forstemmende at lytte til mediernes behandling af hele flygtninge- og immigrantproblematikken, og så kommer du og taler lige stik imod den gængse “politisk korrekte” holdning. Det er forfriskende! Jeg fik lyst til at fortælle dig, at jeg er enig med dig. Personligt tror jeg desværre, at det vi lige nu oplever, er Europas undergang, i hvert fald det Europa, som vi kender i dag. Vores kultur vil aldrig kunne overleve, hvis det bliver ved, og der er intet der tyder på, at flygtninge- og migrantstrømmen vil stoppe foreløbig! Vi bevæger os for øjeblikket mod et samfund, hvor mellemøstlige moralske normer vil komme til at dominere i offentligheden!
Du har en meget vigtig pointe med hensyn til truslen mod kvindernes ligestilling! Den er allerede i fare på grund af den massive tilstedeværelse af mennesker med baggrund i samfund, hvor kvinder altid har været underordnet mænd, og hvor man tilsyneladende ikke forestiller sig, at det kunne være anderledes. Det er jo allerede begyndt her med, at piger visse steder ikke kan føle sig sikre ved at færdes efter mørkets frembrud, og skal de så afholde sig fra at gå ud? Det problem tales der meget lidt om, men det skyldes måske blandt andet, at de fleste fortalere for, at alle skal hjælpes til ophold, bor i områder og kvarterer, der endnu ikke har været hjemsøgt af de tendenser! Vi er nødt til at værne om de samfundsværdier, vi har udviklet gennem generationer, og det kan ikke lade sig gøre, hvis vi kommer i mindretal som danskere – og som europæere – og vi kan blot håbe på, at det ikke allerede er for sent!
Mange hilsener Dyveke
Tak 🙂
Så fint og godt indlæg i politikken d. 7/10. Er så enig og beskriver min mavefornemmelse gennem de sidste par måneder virkelig godt. Jeg tør ikke ytre min meninger, da jeg er bange for at blive kaldt fremmehadsk og værre ting. Så godt at nogen tør!
Ja tænk at skulle udsætte sig selv for at blive kaldt fremmedfjendsk. Husk, at det ofte er dem som kalder sig selv for de mest tolerante, som er de mindst tolerante. Ingen skam at blive kaldt fremmedfjendsk af dem.
Hej Christin Egenjerg
Jeg genlæste din kronik idag, for det der er sket i Tyskland nytårnat, er jo det “backlash” du var bekymret for.
Jeg tror at skandinaviske kvinder må komme ind i kampen for ligestilling igen.
Og at det bliver nødvendigt med et realistisk og konsekvent kvotesystem for flygtninge – på EU niveau.
Venligst Sara Asmussen
Kære Sara,
Ja…det er jeg enig med dig i!
Jeg har også med de grove overfald på kvinder i Tyskland tænkt over, hvordan jeg savner nogle flere rolige stemmer i debatten, som tør tale om det langsomme skred af kvinders frihedsfølelse i vores del af verden, og som samtidig kan sætte et pres på humanistiske løsninger i nærområderne. Det er som om, at det er blevet en modsætning, at man gerne vil passe på sig selv og samtidig hjælpe andre… Jeg ville ønske, at der var flere stærke politiske overhoveder, som kunne passe på Europa på den langsigtede bane!