Løsning

Dette er, hvad jeg tror på i dag – særligt her på kvindernes kampdag:

Jeg tror, at alle problemer har den samme løsning. At hvis man løser bare ét lille problem, så har man samtidig bidraget til at løse alle andre problemer.

Derfor tror jeg f.eks., at hvis man blot ville ansætte lidt flere kvinder i byggebranchen (der er kun 9% i dag!), så ville man samtidig tage et skridt til at løse en lang række af byggeriets problemer med suboptimering, spekulationsbyggeri, arbejdsulykker, ressourcespild, dårligt arbejdsmiljø, korruption, klima/øko-destruktive byggeprojekter mv., samt et stort skridt i retning af flere innovative løsninger i en human scale på alle planer.

De fleste kender følelsen fra deres privatliv…hvordan én god oplevelse samtidig kan løfte alt andet og sætte et varigt, mentalt spor i hjernen af, hvornår noget føles rigtigt og godt. Inspirationen, når nogen har bidraget konstruktivt et sted i den store sammenhæng.

Men når man læser nyheder eller logger på et some-medie, får man nemt et indtryk af verden som en uoverskuelig sump af konflikter og nedsmeltning, helt bogstaveligt. At alle interesser er hinandens modsætninger.

Jeg tror og håber, at f.eks. pandemier i små glimt kan lære os, at vi faktisk godt kan finde ud af at tænke i helheder og lægge konkurrencen til side for den helt store sammenhæng. Jeg tror og håber, at den oplevelse vil komme tilbage, når vi skal forstå de eksponentielle sammenhænge i klimaforandringer og massedød af klodens artsrigdom. Vores fælles hjem. At vi har en fælles sundhed, men at vejen til et bedre liv ikke er nem eller uden omkostninger. At konkurrence generelt intet godt fører med sig på den lange bane, fordi konkurrence ikke er andet eller mere end en forceret proces, som derved taber helhedens dybde og perspektiv.

Således også med ligestilling, vores egen diversitet og meget andet… Vi er alle en del af løsningen, både for folkesundheden og for bio-sundheden. Der er ikke en gruppe mennesker, som sidder med løsningen alene, men kun i samarbejdet løser vi verdens problemer. De gamle har måske visdommen om problemernes kompleksitet, mens de unge har kræfterne til at løfte løsningerne. Nogle skarpe hjerner tænker i logik, mens andre har evner til at række ud og røre.

Hvis vi forstår problemernes fællesskab, så behøver vi ikke blive uvenner over prioriteringer, som jo er det, medier og politikere lever af. Alting handler om at forstå, at vi kun kan løse noget, når vi virkeligt samarbejder i gensidig fælles respekt. Også i en respekt for, at nogen ved eller kan mere, og at de fortjener vores opbakning. Men også respekten for potentialet i den fremtidige ressource, som skal hjælpes frem. En kvinde i byggebranchen, for eksempel, eller en mand på barsel.

Det er selvfølgelig banalt og sagt mange gange før: Mange bække små, det store i det små, act local osv. Men det er som om, at vi har brug for at gentage det i nye formuleringer, når vi mister modet over de slidte mantra og mister overblikket igen… At en lille god gerning hver eneste dag også indeholder løsningen på de største problemer

– Egebjerg